En praktikants bekendelser

Nå, så går jeg i luften med min nye blog. Hvem skulle have troet det om gamle, reaktionære Westerberg...

Jeg er landet trygt og godt i Vilnius, hvor den første uge så småt rinder ud. Mandag til onsdag var min medpraktikant og jeg under de gamle praktikanters skærmende vinger; torsdag d. 1. februar gik det så løs på egen hånd. Jeg er blevet tildelt det hellige projekt at sætte mig ind i fordelingen af EUs strukturfondes midler i Litauen 2007-2013.

Mange - der iblandt jeg selv - vil nok hævde, at det med fondene lyder temmelig kedeligt. Og det kan da til tider også være lidt tungt at danse med, når man skal sætte sig ind i tre-fire hundrede siders oplysninger fra det litauiske finansministerium samt alle mulige rodede EU-hjemmesider, der ikke nødvendigvis er enige med hinanden om faktuelle oplysninger.

Men humlen ved det hele er, at EU i perioden 2007-2013 har afsat 6,6 mia. euro i støtte til Litauens bestræbelser på at nærme sig de gamle EU-landes niveau - økonomisk, infrastrukturelt, socialpolitisk m.m. Støtten skal dække dele af regningerne fra firmaer, der for eksempel skal knalde lidt motorveje op her og der.

Og på ambassaden er man naturligvis interesseret i at få danske virksomheder på banen i den forbindelse. Og det involverer tilfældigvis praktikanten, der skal finde ud af, hvilke projekter Litauen vil have udført. De oplysninger skal på ambassadens hjemmeside, så danske virksomheder kan se, hvor de kan score sig et par jobs.

Det er forresten ambassaden på billedet. En køn lille bygning, der i 1944 tjente som hovedkvarter for en sovjet-general under fremrykningen mod Das Vaterland.

Hov, det blev da egentlig en lidt halvtør første melding fra Vilnius. Jeg lover, at der senere kommer beretninger om sjov og spas også.

Og så lige et stort tillykke med fødselsdagen i dag til min onde stedmor, Ryhn!